Carsten har udfordret mig til at berette om min fascination af 'Duller' (eller Dollz, som de hedder ude i verden - 2,530,000 hit på Google!!).
Allerførst må jeg tilstå, at jeg er hårdt angrebet. Jeg kan savle over illustrationerne i Birgitte Globs og Mette Winges bog 'pigedrømme'. Især kan jeg ikke komme forbi siderne med Mariekiks Dukker og Gerda Vindings påklædningsdukker, som vi selv skulle farvelægge. Jeg husker hver eneste kjole og hvert eneste ark. Jeg husker Vikinge farverne, vi brugte, og fryden ved at stå nede i 'TipTop' (den lokale legetøjsforretning) og bladre i den store stak Gerda Vinding ark til 50 øre pr. styk. Det kunne tage rigtig, rigtig lang til at bestemme sig.
Når påklædningsdukkerne var omhyggeligt farvelagt og forsigtigt klippet ud, blev de lagt i gamle regne- eller skrivehefter, som vi havde forsynet med faneblade med teksterne: sommerkjoler, vinterkjoler, dragter, balkjoler, bluser, bukser, nattøj, strandtøj, sko osv. osv. (rækkefølgen var helt fast - og så vidt jeg husker som her gengivet).
Da vi blev lidt ældre, begyndte vi selv at tegne tøj til påklædningsdukkerne og senere også selve påklædningsdukkerne. De selvtegnede dukker adskildte sig fra de købte ved at have større bryster og kjoleudskæringer end de købte. Meget større! Vi lod dem heller ikke ligefrem ligge og flyde for de voksne at se.
Jeg nåede aldrig at få en Barbiedukke, men jeg fik til min mors store forargelse Barbies forløber Lilli dukken af min storesøster og moster - om min mor var mest forarget over min alder (jeg var konfirmeret) eller over den garderobe, min søster og moster havde produceret (en meget voksen garderobe!!), ved jeg ikke, men jeg husker tydeligt, at gaven ikke passede hende den jul.
Paralellen i dag er vel forargelsen over de små pigers bare maver og 'udfordrende' beklædning. Men legen er den samme - blot kan man læse en stigende velfærd i udviklingen: papirdukker -> rigtige dukker -> eget tøj (selv dukken = 'erstatning' ikke nødvendig).
Èn ting, jeg også husker meget tydeligt, er, at vi ikke havde gang i det med drenge endnu, da vi var allermest optaget af påklædningsdukkelegen. Det var et rent pigeunivers. Og som sådan blev den leg sandelig taget under behandling i 70'erne store kønsrolleprojekt - Barbie dukken fik læst og påskrevet! Jeg husker tydeligt venindernes løftede øjenbryn, da jeg accepterede at mit 70'er barn legede med Barbie. Jeg husker også den garderobe, jeg forsynede hendes Action Man med - en tro kopi af faders hippieveste og smækbukser!! Ak, ja, Ken er og blir jo kun 'tilbehør' til Barbie. Der er trods alt mere mand over Action Man - men Battledress var dog for meget ;) Og ét er sikkert - Barbies heste er langt, langt vigtigere end hendes mænd *lol*
31 oktober, 2005
23 oktober, 2005
Nedtælling til jul
Så er der nedtælling til jul på bloggen :)
Den er lavet med et lille javascript fra The Javascript Source, hvor der ligger mange andre små script, som det er lovligt at kopiere.
En søgning på Google på:
javascript "count down to christmas"
giver 290 hits, så der er nok at tage af...
Santas Backup
embarrassed
Originally uploaded by elnomado.
Den er lavet med et lille javascript fra The Javascript Source, hvor der ligger mange andre små script, som det er lovligt at kopiere.
En søgning på Google på:
javascript "count down to christmas"
giver 290 hits, så der er nok at tage af...
Santas Backup
embarrassed
Originally uploaded by elnomado.
22 oktober, 2005
Motiver
Så blev Indian Summer til efterår. Gløg og æbleskiver, rådhusvinens farvepragt hver årstid sine fordele.
Leaves4
Originally uploaded by LizArt.
Leaves
Originally uploaded by LizArt.
Leaves4
Originally uploaded by LizArt.
Leaves
Originally uploaded by LizArt.
Jeg Googlede 'Rådhusvin' for at se, hvad der mon var at finde, og på den måde kom jeg til en fantastisk fotoside: FotoKritik.dk - 108.416 fotos online!
Det foto, der bragte mig dertil. Prøv funktionen øverst til venstre (gråskalaen) - så skifter baggrunden. Kast også lige et blik på kommentarerne.....
Jeg blev nysgerrig, og se lige, hvad jeg fandt under temaet: Detaljeret - fotoet 'Øjenkontakt'. Et helt 'Benny Andersensk' foto. Dén leg kunne let omsættes til noget sjovt i børnehøjde....
Visions of Science 2005
Årets Vicions of Science foto er blevet kåret. Vinderbillederne fra 2005 såvel som de forrige års vinderbilleder ligger på den oficielle website. På BBCs site kan 2005 billederne ses i lidt større format.
Der er mange meget smukke fotos imellem. Især kan jeg ikke stå for papirclips'et og det går over min forstand, hvorledes 'opstillingen' til ' The origin of life ' er lavet..... og så minder vinderen i kategorien Action mig altså i den grad om Dorte Haj-film *lol*
(Tilføjet 2 min. senere) Lige nu kan billederne altså ikke ses, da serveren er nede. Dér er vist det, bloggerne kalder at blive 'Slashdottet'. Udtrykket henviser til et af de allerstørste Communities på nettet www.slashdot.org. Det er et samlingssted (nyheder og diskussioner) for 300.000 nørder!!
Jeg læste om 'Vicions of Science' på sklashdot.org - og hvad gjorde jeg? Ilede hrn for at se billederne - det har mange andre åbenbart også gjort, og nu er vi igang med at skrive om det, så endnu flere iler derhen. Resultat: Visions of Scince's serveren går i knæ (=bliver slashdottet).
At blive 'slashdottet' er således en ulykke (=serveren går ned), men på samme tid også en lykke (=man er berømt).
Der er mange meget smukke fotos imellem. Især kan jeg ikke stå for papirclips'et og det går over min forstand, hvorledes 'opstillingen' til ' The origin of life ' er lavet..... og så minder vinderen i kategorien Action mig altså i den grad om Dorte Haj-film *lol*
(Tilføjet 2 min. senere) Lige nu kan billederne altså ikke ses, da serveren er nede. Dér er vist det, bloggerne kalder at blive 'Slashdottet'. Udtrykket henviser til et af de allerstørste Communities på nettet www.slashdot.org. Det er et samlingssted (nyheder og diskussioner) for 300.000 nørder!!
Jeg læste om 'Vicions of Science' på sklashdot.org - og hvad gjorde jeg? Ilede hrn for at se billederne - det har mange andre åbenbart også gjort, og nu er vi igang med at skrive om det, så endnu flere iler derhen. Resultat: Visions of Scince's serveren går i knæ (=bliver slashdottet).
At blive 'slashdottet' er således en ulykke (=serveren går ned), men på samme tid også en lykke (=man er berømt).
21 oktober, 2005
Tanker foran spejlet
JBC, en advokat fra Puerto Rico, gør sig tanker foran badeværelsespejlet.
Det er der kommet en interessant tekst og et spændende billede ud af.
Via Friday Femmes Fatales No 28 (Women Bloggers)
Det er der kommet en interessant tekst og et spændende billede ud af.
Via Friday Femmes Fatales No 28 (Women Bloggers)
Hvorfor jeg elsker Bloglines
Der er aktivitet i de studerendes blogs hele tiden. Nu kan jeg sagtens overskue at holde øje med de 7 studerende (+ Trine :), men forestiller man sig en underviser med flere hold, der blogger, kan link-mængden i lærerbloggen godt blive lang. Derfor er det en livsnødvendighed at have en nyhedslæser. Der er flere (også flere gratis) på markedet, men jeg sværger altså til Bloglines.
Jeg har foreslået vores studerende at få sig én, men gjort det frivilligt, da vi smider mange teknologier i hovedet på dem i et kort forløb. Lige nu har de krop og sjæl begravet i Barbarosa, som det jo tydeligt fremgår af deres blogs.
Hvad er fidusen ved en nyhedslæser?
Det kan siges ganske kort: nyhederne kommer til dig i stedet for, at du skal opsøge dem. Dét må siges at være noget af en fordel! Hver gang en studerende lægger noget i sin blog fortæller min Bloglines mig det. Altså behøver jeg ikke at gå 'pedelrunder' for at se, om der er noget nyt. Jeg har indstillet min Bloglines, så den ikke viser mig ikke hele blogposten, men kun et resume (suummaries = begyndelsen af hver post). Lige i dette projekt er det nu ikke væsentligt, da jeg læser alt, hvad de studerende skriver, men jeg 'abonnerer' på meget andet end mine studerendes blogs, og her er det godt at kunne skimme og sortere.
Jeg har lavet en Bloglines udelukkende til holdet her og gjort den offentlig tilgængelig (Bloglines kan også være privat, hvis man ønsker deét), så de studerende kan se, hvordan den ser ud: Bloglines: Multimedie
Hovedfunktionen - det, at det tydeligt angives, om der er noget nyt, kan man selvfølgelig ikke se som 'gæst', men den personlige Bloglines (hvor man er logget ind) fungerer sådan, at når der er nyt, markeres det ud for den aktuelle blog, og når man har læst nyheden forsvinder markeringen.
Og så er det endda ikke bare de studerendes blogs, men også hvad der sker ovre i Flickr, Blogline gør mig opmærksom på. Neat!
Faktisk kan man merge et helt hold til én enkelt RSS Feed.
Det har Agnete skrevet noget om ovre i Bubbling Minds:
Flet dine feeds, så ser bloglines således ud
Bliv mobil
En anden god grund til at jeg elsker min Bloglines, er min (trådløse) PDA.
Billedet illusterer tydeligt, hvad jeg snakker om. Nu har jeg ikke bare min post med i lommen overalt, men også mine studerendes blogs!
Go for it!
Jeg har foreslået vores studerende at få sig én, men gjort det frivilligt, da vi smider mange teknologier i hovedet på dem i et kort forløb. Lige nu har de krop og sjæl begravet i Barbarosa, som det jo tydeligt fremgår af deres blogs.
Hvad er fidusen ved en nyhedslæser?
Det kan siges ganske kort: nyhederne kommer til dig i stedet for, at du skal opsøge dem. Dét må siges at være noget af en fordel! Hver gang en studerende lægger noget i sin blog fortæller min Bloglines mig det. Altså behøver jeg ikke at gå 'pedelrunder' for at se, om der er noget nyt. Jeg har indstillet min Bloglines, så den ikke viser mig ikke hele blogposten, men kun et resume (suummaries = begyndelsen af hver post). Lige i dette projekt er det nu ikke væsentligt, da jeg læser alt, hvad de studerende skriver, men jeg 'abonnerer' på meget andet end mine studerendes blogs, og her er det godt at kunne skimme og sortere.
Jeg har lavet en Bloglines udelukkende til holdet her og gjort den offentlig tilgængelig (Bloglines kan også være privat, hvis man ønsker deét), så de studerende kan se, hvordan den ser ud: Bloglines: Multimedie
Hovedfunktionen - det, at det tydeligt angives, om der er noget nyt, kan man selvfølgelig ikke se som 'gæst', men den personlige Bloglines (hvor man er logget ind) fungerer sådan, at når der er nyt, markeres det ud for den aktuelle blog, og når man har læst nyheden forsvinder markeringen.
Og så er det endda ikke bare de studerendes blogs, men også hvad der sker ovre i Flickr, Blogline gør mig opmærksom på. Neat!
Faktisk kan man merge et helt hold til én enkelt RSS Feed.
Det har Agnete skrevet noget om ovre i Bubbling Minds:
Flet dine feeds, så ser bloglines således ud
Bliv mobil
En anden god grund til at jeg elsker min Bloglines, er min (trådløse) PDA.Billedet illusterer tydeligt, hvad jeg snakker om. Nu har jeg ikke bare min post med i lommen overalt, men også mine studerendes blogs!
Go for it!
20 oktober, 2005
Fællestegning
Jeg fandt projekt fællestegning i dag på nettet. De er faktisk ganske flotte. Det er ret let at finde ud af, når bare man prøver sig frem. Menuen sidder øverst til venstre og der er ganske få ting, man kan gøre:
bestemme hvor tydelig en streg skal være og tegne (klik på en hvilken som helst ikon nederst, så kommer der en blyant, du kan tegne med).
Man kan se hvordan tegningen er blevet til og se de 7 tegninger, der er lavet indtil nu (browse).
Sød ide til de mørke vinteraftener :)
Tjek endelig også linkene ud - der er flere sjove sider.....
bestemme hvor tydelig en streg skal være og tegne (klik på en hvilken som helst ikon nederst, så kommer der en blyant, du kan tegne med).
Man kan se hvordan tegningen er blevet til og se de 7 tegninger, der er lavet indtil nu (browse).
Sød ide til de mørke vinteraftener :)
Tjek endelig også linkene ud - der er flere sjove sider.....
18 oktober, 2005
Stereotyp II
Billedet af nørder og hackere er ofte den ensomme dreng i mørket foran den flimrende skærm, men det har hackeren, Samy ifølge dagens ComputerWorld gjort noget ved. Det lykkedes ham i løbet af 20 timer at skaffe sig 1 million venner på MySpace. Samy indrømmer dog i et interview, at antallet var noget større, end han havde forventet.
MySpace er et af de mange forsøg på at skabe kommercielle fællesskaber på nettet - et sted, hvor man kan møde vennerness venner (Foaf - Friend of a friend).
Der findes mange af den type fællesskaber. Mest berømt er Friendster, Orkut og Ryze.
Lunarstorm og Arto henvender sig især til en yngre aldersgruppe.
MySpace er et af de mange forsøg på at skabe kommercielle fællesskaber på nettet - et sted, hvor man kan møde vennerness venner (Foaf - Friend of a friend).
Der findes mange af den type fællesskaber. Mest berømt er Friendster, Orkut og Ryze.
Lunarstorm og Arto henvender sig især til en yngre aldersgruppe.
15 oktober, 2005
Reflektioner over lærerrollen
En del af projektet her er for Helen og mig at arbejde med lærerrollen. Vi har lange og mange snakker om de mange lærerroller, der er omfattet af begrebet 'undervisning'.
Vi arbejder med forskellige rum og med ejerskabet til disse. Og vi snakker derfor meget om, hvilken lærerrolle, vi har i de enkelte rum.
Den største aktivitet og det centrale rum er Blackboards konference. Aktiviteten her er så stor, for som en studerende sagde i 'Sofahjørnet' i Blackboard her op til efterårsferien, at "bare man har været væk en halv dag, så ligger der 700 nye beskeder *lol*."
Konferencen er dog langt fra det eneste sted, hvor vi (holdet og underviserne) kommunikerer.
1. det offentlige diskussionsforum i LMS'et Blackboard, som er tilgængeligt for samtlige studerende på pædagoguddannelsen uanset, om de går på nær eller netuddannelse og uanset årgang. Samtlige underviserne på uddannelsen har også adgang til det. (mange-til-mange)
2. gruppeforummet, hvor kun dette hold og dets to undervisere har adgang. (nogle-til-nogle)
3. i Flickrer er der kommentarfelter og mail. Det sidste bruger nogle studerende meget. Det er faktisk også det eneste sted, hvor de kan kommunikere en-til-en med os. (en-til-mange og en-til-en)
4. bloggene og bloggenes kommentarfelter. Den udstrakte brug af kommentarfelterne har jeg omtalt i en tidligere post (Feedback). (en-til-mange og en-til-en)
5. Skype, hvor vi kan holde møder med op til 4 studerende af gangen. (nogle-til-nogle)
6. områderne i Blackboard og Wikien, hvortil vore studerende kun har læseadgang. (en-til-mange)
Linksamlingerne i del.icio.us er jo også en form for kommunikation, da alle her kan følge med i, hvad alle læser på Internettet.
Helen og jeg har mange overvejelser over, hvilken type kommunikation, herunder hvilken lærerrolle, der er mest 'passende' i hvilke læringsrum. Vi hævder f.eks. at det er vigtigt at etablere rum, hvor det er de studerende, der har ejerskabet - samt selvfølgelig som underviser at respektere dette. Men det indebærer dermed også overvejelser om, hvordan vi som undervisere kommunikerer i det 'studenterejede rum'. Hvilken form for feedback er relevant i de forskellige rum? Kan vi tillade os at rådgive og vejlede i et rum, der er ejet af den studerende? Eller hører den lærerrolle udelukkende til i Blackboard?
Ligesom jeg her har lavet en liste over mulige kommunikationsrum, kunne jeg også lave en liste over mulige lærerroller. Vejleder, rådgiver, instruktør, guide, informator, motivator, opdrager, systemrepræsentant... bare for at nævne et mindre antal af de mange mulige.
For såvel undervisere som studerende er denne form for undervisning og læring også meget mere transparent. Ingen studerende kan gemme sig på bagerste række i auditoriet, og underviserens manuskript er ikke skrevet ugen før og skal blot fremføres her og nu.
De studerende gør sig garanteret også mange overvejelser. Både over kommunikation og roller i de forskellige rum. Det burde vi have tid til at snakke med dem om. Ligesom vi også drømmer om tid til at sætte os ned og skrive os igennem alle de tanker, vi har haft under vore mange, intense samtaler.
Vi arbejder med forskellige rum og med ejerskabet til disse. Og vi snakker derfor meget om, hvilken lærerrolle, vi har i de enkelte rum.
Den største aktivitet og det centrale rum er Blackboards konference. Aktiviteten her er så stor, for som en studerende sagde i 'Sofahjørnet' i Blackboard her op til efterårsferien, at "bare man har været væk en halv dag, så ligger der 700 nye beskeder *lol*."
Konferencen er dog langt fra det eneste sted, hvor vi (holdet og underviserne) kommunikerer.
1. det offentlige diskussionsforum i LMS'et Blackboard, som er tilgængeligt for samtlige studerende på pædagoguddannelsen uanset, om de går på nær eller netuddannelse og uanset årgang. Samtlige underviserne på uddannelsen har også adgang til det. (mange-til-mange)
2. gruppeforummet, hvor kun dette hold og dets to undervisere har adgang. (nogle-til-nogle)
3. i Flickrer er der kommentarfelter og mail. Det sidste bruger nogle studerende meget. Det er faktisk også det eneste sted, hvor de kan kommunikere en-til-en med os. (en-til-mange og en-til-en)
4. bloggene og bloggenes kommentarfelter. Den udstrakte brug af kommentarfelterne har jeg omtalt i en tidligere post (Feedback). (en-til-mange og en-til-en)
5. Skype, hvor vi kan holde møder med op til 4 studerende af gangen. (nogle-til-nogle)
6. områderne i Blackboard og Wikien, hvortil vore studerende kun har læseadgang. (en-til-mange)
Linksamlingerne i del.icio.us er jo også en form for kommunikation, da alle her kan følge med i, hvad alle læser på Internettet.
Helen og jeg har mange overvejelser over, hvilken type kommunikation, herunder hvilken lærerrolle, der er mest 'passende' i hvilke læringsrum. Vi hævder f.eks. at det er vigtigt at etablere rum, hvor det er de studerende, der har ejerskabet - samt selvfølgelig som underviser at respektere dette. Men det indebærer dermed også overvejelser om, hvordan vi som undervisere kommunikerer i det 'studenterejede rum'. Hvilken form for feedback er relevant i de forskellige rum? Kan vi tillade os at rådgive og vejlede i et rum, der er ejet af den studerende? Eller hører den lærerrolle udelukkende til i Blackboard?
Ligesom jeg her har lavet en liste over mulige kommunikationsrum, kunne jeg også lave en liste over mulige lærerroller. Vejleder, rådgiver, instruktør, guide, informator, motivator, opdrager, systemrepræsentant... bare for at nævne et mindre antal af de mange mulige.
For såvel undervisere som studerende er denne form for undervisning og læring også meget mere transparent. Ingen studerende kan gemme sig på bagerste række i auditoriet, og underviserens manuskript er ikke skrevet ugen før og skal blot fremføres her og nu.
De studerende gør sig garanteret også mange overvejelser. Både over kommunikation og roller i de forskellige rum. Det burde vi have tid til at snakke med dem om. Ligesom vi også drømmer om tid til at sætte os ned og skrive os igennem alle de tanker, vi har haft under vore mange, intense samtaler.
12 oktober, 2005
Stereotyp
Jeg har lavet en lille simpel animation, der består af 3 fotos. Animationen illustrerer stereotypen: Nørd :)
Newsreader - Bloglines
I dag har jeg forberedt et materiale til de studerende om newsreaderen Bloglines. Jeg har lavet en særskildt Bloglines til dette multimediehold: Bloglines, Multimedie 2005
Man kan som i Flickr selv vælge om Bloglines skal være privat eller offentlig. Selvfølgelig har jeg gjort Multimedie 2005 offentlig.
Agnete har desuden fundet en særlig løsning til undervisere, der har flere hold. Man kan med et smart program, FeedJumble bundte alle holdets Feeds, så man har hele holdets Feeds samlet i et enkelt link.
Jeg skriver følgende om Bloglines i indledningen:
Du er vant til at bruge søgemaskiner. Du bruger Foretrukne (på din lokale computer) og del.icio.us (på nettet) til at gemme links til de sider, du senere vil vende tilbage til.
På din blog linker du til dine medstuderende, så du jævnligt kan kikke ind til de andre. Men du har sikkert også oplevet, at det nu og da kan føles lidt som en ensom aftentur med hunden i snor på en øde villavej. De fleste steder var der bare ingen nye indlæg i dag….
Her kommer så løsningen på det: en nyhedslæser. I en nyhedslæser kommer nyhederne til dig i stedet for, at du skal ud at lede efter dem. Nyhedslæseren holder simpelthen øje med, hvornår der er noget nyt og fortæller dig det med det samme. ’Det nye’ bliver så i nyhedslæseren, indtil passer dig at læse det. Og når du har læst det, forsvinder det, og din nyhedslæser er tom – indtil der igen er nyt. Du slipper altså for at gå forgæves. Smart ikke?
Nyhederne serveres i nyhedslæseren som oversigter + links, så du hurtigt kan skimme nyhederne igennem og vælge, hvilke du vil kigge nærmere på.
Man kan som i Flickr selv vælge om Bloglines skal være privat eller offentlig. Selvfølgelig har jeg gjort Multimedie 2005 offentlig.
Agnete har desuden fundet en særlig løsning til undervisere, der har flere hold. Man kan med et smart program, FeedJumble bundte alle holdets Feeds, så man har hele holdets Feeds samlet i et enkelt link.
Jeg skriver følgende om Bloglines i indledningen:
Du er vant til at bruge søgemaskiner. Du bruger Foretrukne (på din lokale computer) og del.icio.us (på nettet) til at gemme links til de sider, du senere vil vende tilbage til.
På din blog linker du til dine medstuderende, så du jævnligt kan kikke ind til de andre. Men du har sikkert også oplevet, at det nu og da kan føles lidt som en ensom aftentur med hunden i snor på en øde villavej. De fleste steder var der bare ingen nye indlæg i dag….
Her kommer så løsningen på det: en nyhedslæser. I en nyhedslæser kommer nyhederne til dig i stedet for, at du skal ud at lede efter dem. Nyhedslæseren holder simpelthen øje med, hvornår der er noget nyt og fortæller dig det med det samme. ’Det nye’ bliver så i nyhedslæseren, indtil passer dig at læse det. Og når du har læst det, forsvinder det, og din nyhedslæser er tom – indtil der igen er nyt. Du slipper altså for at gå forgæves. Smart ikke?
Nyhederne serveres i nyhedslæseren som oversigter + links, så du hurtigt kan skimme nyhederne igennem og vælge, hvilke du vil kigge nærmere på.
Feedback
Det er svært, men også meget vigtigt at give feedback. Både undervisere og pædagoger kender problematikken. Hvordan giver man feedback på en konstruktiv og fremadrettet måde?
Der er jo i begge tilfælde (som underviser og som pædagog) om et magtforhold, hvor en feedback meget let kan få en utilsigtet vurderende karakter.
Jeg synes især, det er vanskeligt, når jeg arbejder med kreative processer og produkter. Der er altså på en anden måde tale om den enkelte studerendes hjerteblod*, når det er et billede, et digt eller en fortælling, end når det er en tekst til KOL, man har i hænderne.
Det er i den forbindelse rørende at se den opmuntrende og støttende feedback, de studerende giver hinanden via bloggenes kommentar-funktion. Det er sandelig ikke en given ting, at kommentarmuligheden udnyttes så intensivt, som den gør på holdet her. Så kom ikke og sig, at man ikke kan være social på nettet og slet ikke, at at en netuddannelse ikke har et stort socialt aspekt!!
Det er også bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt de studerende rykker på et indlæg i Blackboard. I går bad jeg alle aktivere RSS funtionen på deres blog kl. 12:37. Kl. 22:29 meldte den sidste ind, at nu havde hun løst opgaven!
Kollega Helen har i dag given en helt særlig form for feedback - hun har hugget de studerendes billeder i Flickr og billedbehandlet dem som illustration af billedbehandlingens mange muligheder. Hun er godt nok fræk - og kreativ. Jeg bliver helt misundelig og har lyst til at råbe: TAG ET AF MINE. TAG ET AF MINE!!
Da vi kan alle have glæde af at arbejde med feedback, skulle vi måske lave nogle småprojekter som f.eks.:
feedback på holdet: at alle hugger en andens billede og billedbehandler det? Eller: alle giver en medstuderende et billede. Projektet kunne f.eks. kaldes: "Hvis du behandler mit billede mishandler jeg dit"? *lol*
Vi kunne også aftale, at hver enkelt skulle henvende sig til en medstuderende og bede vedkommende om at give 3 gode råd til at arbejde videre på billedet. Det vil være en god øvelse i den svære kunst, det er at sætte sig ind i den andens undgangspunkt..... og smag. Hvordan giver man gode råd, som ikke blot er udtryk for, hvad man selv ville gøre, men som tager hensyn til, hvordan den anden arbejder? Netop det, at man selv udpeger den, man vil have råd af, tror jeg også er vigtigt.
Er der andre, der har ideer til, hvorledes vi kunne give feedback, er I velkomne til at skrive en kommentar. Eller bare gøre det *G*
* her var oprindelig tale om et Freudian Slip, som psykolgerne kalder det, eller som min mor mere jordnært udtrykte det: hvad hjeret er fuldt af løber munden over med. Tænk, jeg skrev 'hjerteblog' og ikke 'hjerteblod' *S*
Der er jo i begge tilfælde (som underviser og som pædagog) om et magtforhold, hvor en feedback meget let kan få en utilsigtet vurderende karakter.
Jeg synes især, det er vanskeligt, når jeg arbejder med kreative processer og produkter. Der er altså på en anden måde tale om den enkelte studerendes hjerteblod*, når det er et billede, et digt eller en fortælling, end når det er en tekst til KOL, man har i hænderne.
Det er i den forbindelse rørende at se den opmuntrende og støttende feedback, de studerende giver hinanden via bloggenes kommentar-funktion. Det er sandelig ikke en given ting, at kommentarmuligheden udnyttes så intensivt, som den gør på holdet her. Så kom ikke og sig, at man ikke kan være social på nettet og slet ikke, at at en netuddannelse ikke har et stort socialt aspekt!!
Det er også bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt de studerende rykker på et indlæg i Blackboard. I går bad jeg alle aktivere RSS funtionen på deres blog kl. 12:37. Kl. 22:29 meldte den sidste ind, at nu havde hun løst opgaven!
Kollega Helen har i dag given en helt særlig form for feedback - hun har hugget de studerendes billeder i Flickr og billedbehandlet dem som illustration af billedbehandlingens mange muligheder. Hun er godt nok fræk - og kreativ. Jeg bliver helt misundelig og har lyst til at råbe: TAG ET AF MINE. TAG ET AF MINE!!
Da vi kan alle have glæde af at arbejde med feedback, skulle vi måske lave nogle småprojekter som f.eks.:
feedback på holdet: at alle hugger en andens billede og billedbehandler det? Eller: alle giver en medstuderende et billede. Projektet kunne f.eks. kaldes: "Hvis du behandler mit billede mishandler jeg dit"? *lol*
Vi kunne også aftale, at hver enkelt skulle henvende sig til en medstuderende og bede vedkommende om at give 3 gode råd til at arbejde videre på billedet. Det vil være en god øvelse i den svære kunst, det er at sætte sig ind i den andens undgangspunkt..... og smag. Hvordan giver man gode råd, som ikke blot er udtryk for, hvad man selv ville gøre, men som tager hensyn til, hvordan den anden arbejder? Netop det, at man selv udpeger den, man vil have råd af, tror jeg også er vigtigt.
Er der andre, der har ideer til, hvorledes vi kunne give feedback, er I velkomne til at skrive en kommentar. Eller bare gøre det *G*
* her var oprindelig tale om et Freudian Slip, som psykolgerne kalder det, eller som min mor mere jordnært udtrykte det: hvad hjeret er fuldt af løber munden over med. Tænk, jeg skrev 'hjerteblog' og ikke 'hjerteblod' *S*
11 oktober, 2005
De slatne superhelte i Crimeville
Dette har overhovedet ikke noget med vore temaer at gøre, men I må altså lige se det alligevel.
Direktør Mikkel Weider fortæller til ComputerWorld, at spillet er tænkt som "et undervisningsmateriale, der gør det muligt for eleverne at lave deres egne spil, der blandt andet spiller sammen med deres mobiltelefoner via SMS-beskeder og kan uploades til internettet."
'Crimeville' er kun en rammefortælling - tekst og billeder skal eleverne fremstille.
Mikkel Weider fortsætter: "Udviklingen af spillet lægger op til meget procesorienteret læring. Samtidig stiller det krav til eleverne om at tænke klart og formulere sig præcist, når de eksempelvis skal skrive tekster, der holder sig indenfor begrænsningerne i en SMS-besked."
Direktør Mikkel Weider fortæller til ComputerWorld, at spillet er tænkt som "et undervisningsmateriale, der gør det muligt for eleverne at lave deres egne spil, der blandt andet spiller sammen med deres mobiltelefoner via SMS-beskeder og kan uploades til internettet."
'Crimeville' er kun en rammefortælling - tekst og billeder skal eleverne fremstille.
Mikkel Weider fortsætter: "Udviklingen af spillet lægger op til meget procesorienteret læring. Samtidig stiller det krav til eleverne om at tænke klart og formulere sig præcist, når de eksempelvis skal skrive tekster, der holder sig indenfor begrænsningerne i en SMS-besked."
10 oktober, 2005
Besiddelsesritualer
Jeg læste i weekenden en artikel om mobiltelefoner. I artiklen skriver Jesper Olesen om begrebet 'Besiddelsesritualer':
"Besiddelsesritualer har til formål at gøre et nyerhvervet forbrugsgode til sit eget. Det kan indebære handlinger om indsamling, rengøring, sammenligning, fremvisning, fotografering tilpasning, placering af tingen i en samling eller opstilling i en udstilling. Gennem ritualerne overfører ejeren en personlig betydning til produktet, hvorved han eller hun tager det i besiddelse på en måde, der går ud over simpelt ejerskab. Den nye ejer personaliserer med andre ord produktet ved at overføre betydning fra sin individuelle livsverden til det netop erhvervede forbrugsgode. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ejerskab i denne betydning ikke er en statisk tilstand, men en aktivitet. Gennem besiddelsesritualer skaber ejeren en personlig verden af produkter, som afspejler hans eller hendes erfaring, selvopfattelse og verdensbillede. Gennem den type handling kan produktet udtrykke nogle aspekter af ejerens personlige identitet."
Jesper Olesen: "Børn, forbrug og mobiltelefoner. Den sociale konstruktion af behovet for mobiltelefoner blandt børn" i Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, nr. 46, 2003, p. 72
Det slog mig, at begrebet 'besiddelsesritual' ganske godt beskriver den aktivitet, vi alle kaster os over med det samme, når vi har lavet en ny blog: vi personaliserer straks den template Blogger stiller til rådighed for os. Vi har alle brugt megen tid på denne proces, såvel inden vi begynder at skrive i bloggen, som sideløbende med, at vi får begyndt at skrive.
Som underviser på en videregående uddannelse vil man være tilbøjelig til umiddelbart at koncentrere sig om det skrevne - indholdet - og måske være for utålmodig i forhold til denne 'ibrugtagelseproces', men det er vigtigt at være opmærksom på processens betydning og give den tid.
Som pædagoger i institutioner vil man sikkert være mere tålmodig, idet man ser processen som en vigtig æstetisk proces, men her er det alligevel vigtigt at gøre sig overvejelser om 'ejerskabet' - det er ikke det samme at eje sin egen personlige (og personaliserede) blog som at have en blog fælles med alle de andre børn....
"Besiddelsesritualer har til formål at gøre et nyerhvervet forbrugsgode til sit eget. Det kan indebære handlinger om indsamling, rengøring, sammenligning, fremvisning, fotografering tilpasning, placering af tingen i en samling eller opstilling i en udstilling. Gennem ritualerne overfører ejeren en personlig betydning til produktet, hvorved han eller hun tager det i besiddelse på en måde, der går ud over simpelt ejerskab. Den nye ejer personaliserer med andre ord produktet ved at overføre betydning fra sin individuelle livsverden til det netop erhvervede forbrugsgode. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ejerskab i denne betydning ikke er en statisk tilstand, men en aktivitet. Gennem besiddelsesritualer skaber ejeren en personlig verden af produkter, som afspejler hans eller hendes erfaring, selvopfattelse og verdensbillede. Gennem den type handling kan produktet udtrykke nogle aspekter af ejerens personlige identitet."
Jesper Olesen: "Børn, forbrug og mobiltelefoner. Den sociale konstruktion af behovet for mobiltelefoner blandt børn" i Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, nr. 46, 2003, p. 72
Det slog mig, at begrebet 'besiddelsesritual' ganske godt beskriver den aktivitet, vi alle kaster os over med det samme, når vi har lavet en ny blog: vi personaliserer straks den template Blogger stiller til rådighed for os. Vi har alle brugt megen tid på denne proces, såvel inden vi begynder at skrive i bloggen, som sideløbende med, at vi får begyndt at skrive.
Som underviser på en videregående uddannelse vil man være tilbøjelig til umiddelbart at koncentrere sig om det skrevne - indholdet - og måske være for utålmodig i forhold til denne 'ibrugtagelseproces', men det er vigtigt at være opmærksom på processens betydning og give den tid.
Som pædagoger i institutioner vil man sikkert være mere tålmodig, idet man ser processen som en vigtig æstetisk proces, men her er det alligevel vigtigt at gøre sig overvejelser om 'ejerskabet' - det er ikke det samme at eje sin egen personlige (og personaliserede) blog som at have en blog fælles med alle de andre børn....
09 oktober, 2005
Creativ Commons
Der arbejdes nu på en dansk version af Creative Commons. Det første Udkast til dansk oversættelse er lagt på nettet, og projektet beskrives på Creative Commons danske wensite.
06 oktober, 2005
Blogger netværk
Trine skriver i dag (5. oktober) i sin specialeblog om en Geek Dinner i København. Det ser af deltagerlisten ud til at blive en Blogger Dinner.
Den slags møder er der nu og da rundt om i hele verden - også i vor egen lille nationalstat. Blogger Meetup annoncerer disse møder.
Jeg har sommetider tænkt på, hvorfor man altid skal mødes face-2-face og ikke i stedet udtænker en måde at mødes i det, man har til fælles: bloggene. Måske skyldes det også, at mit arbejde for en stor del består af møder - møder, som jeg oplever det bliver mere og mere besværligt at arrangere, fordi det er svært at finde et tidspunkt, hvor de, der gerne vil mødes, har tid - de sidder i andre møder :)
F.eks. har en lærergruppe på seminariet et videndelingsprojekt, og da vi forleden tog kalenderne frem og skulle planlægge en møderække, var det bare ikke muligt at samle 7 mennesker på ét og samme tidspunkt i resten af 2005!!
Så hvad enten vi synes om det eller ej, er vi pisket til at lære at samarbejde i flexible teknologier. Ellers ryger samarbejdet! Det nytter ikke, at vi bliver ved med at mene, at det at mødes face-2-face er det eneste rigtige og bedre....
I dette undervisningsforløb synes jeg, det rykker. Selvom vi ikke er en stor gruppe kommunikerer vi på mange forskellige måder og i mange forskellige rum fra Blackboards konferencesystem til Flickr mails. Helen og jeg taler en del om de forskellige kommunikationsformer og de forskellige deltagerroller, der kommer til udtryk i de forskellige rum, og en dag får vi nok sat os ned og skrevet noget om det.
Men med hensyn til blogger møderne, så kunne det være sjovt at udtænke et 'virtuelt bloggermøde' - f.eks. hvis alle aftalte en bestemt dag at skrive om et bestemt emne, og deltagerne så hen over den næste par dage forpligtede sig til at læse alles blog og lægge kommentarer i 5 andre blogs samt skrive i egen blog med hyperlinks til 5 andre blogs.
I vores - underviningsmæssige sammenhæng, kunne vi f.eks. aftale at emnet i en uge skulle være 'Børns egenkultur - hvad er det?' - ud over at følge ovenstående regler (måske er 3 kommentarer og 3 hyperlinks tilstrækkeligt, når vi ikke er flere?) kunne vi jo f.eks. invitere en 'ekspert' til at deltage. Jeg sikker på, at Carsten Jessen vil synes det er et spændende projekt at deltage i. Vi kunne også invitere Trine, hvis hun har lyst.
Hva' siger I piger - skal vi prøve det?
Den slags møder er der nu og da rundt om i hele verden - også i vor egen lille nationalstat. Blogger Meetup annoncerer disse møder.
Jeg har sommetider tænkt på, hvorfor man altid skal mødes face-2-face og ikke i stedet udtænker en måde at mødes i det, man har til fælles: bloggene. Måske skyldes det også, at mit arbejde for en stor del består af møder - møder, som jeg oplever det bliver mere og mere besværligt at arrangere, fordi det er svært at finde et tidspunkt, hvor de, der gerne vil mødes, har tid - de sidder i andre møder :)
F.eks. har en lærergruppe på seminariet et videndelingsprojekt, og da vi forleden tog kalenderne frem og skulle planlægge en møderække, var det bare ikke muligt at samle 7 mennesker på ét og samme tidspunkt i resten af 2005!!
Så hvad enten vi synes om det eller ej, er vi pisket til at lære at samarbejde i flexible teknologier. Ellers ryger samarbejdet! Det nytter ikke, at vi bliver ved med at mene, at det at mødes face-2-face er det eneste rigtige og bedre....
I dette undervisningsforløb synes jeg, det rykker. Selvom vi ikke er en stor gruppe kommunikerer vi på mange forskellige måder og i mange forskellige rum fra Blackboards konferencesystem til Flickr mails. Helen og jeg taler en del om de forskellige kommunikationsformer og de forskellige deltagerroller, der kommer til udtryk i de forskellige rum, og en dag får vi nok sat os ned og skrevet noget om det.
Men med hensyn til blogger møderne, så kunne det være sjovt at udtænke et 'virtuelt bloggermøde' - f.eks. hvis alle aftalte en bestemt dag at skrive om et bestemt emne, og deltagerne så hen over den næste par dage forpligtede sig til at læse alles blog og lægge kommentarer i 5 andre blogs samt skrive i egen blog med hyperlinks til 5 andre blogs.
I vores - underviningsmæssige sammenhæng, kunne vi f.eks. aftale at emnet i en uge skulle være 'Børns egenkultur - hvad er det?' - ud over at følge ovenstående regler (måske er 3 kommentarer og 3 hyperlinks tilstrækkeligt, når vi ikke er flere?) kunne vi jo f.eks. invitere en 'ekspert' til at deltage. Jeg sikker på, at Carsten Jessen vil synes det er et spændende projekt at deltage i. Vi kunne også invitere Trine, hvis hun har lyst.
Hva' siger I piger - skal vi prøve det?
04 oktober, 2005
Musik på nettet
Jeg har pillet musikken - 'Yellow Brick Road' - af min blog igen. Da jeg satte mig grundigere ind i, hvilke rettigheder, man skal have til den musik, man vil lægge som baggrundsmusik på bloggen, viste det sig, at jeg ikke havde lov til at bruge den.
Jeg havde fundet Midi filen på en lovlig downloadside - men at downloade er ikke det samme som at bruge på en blog. Jeg skal betale royalties for at kunne anvende melodien på bloggen.
Jeg har fundet en god tekst (desværre kun på engelsk), som forklarer hele dette vanskelige område.
Man skal have tilladelse fra ikke mindre end 8 involverede parter, der alle kan have copyright:
• Komponisten.
• Tekstforfatteren.
• Udgiveren.
• Pladeselskabet. Kan værre den samme som 'Udgiveren', men kan også være en anden.
• Musikerne. De som indspillede originalversionen.
• Sequencer/Arrangører). De musikere der indspillede den aktuelle version.
• Sangerne.
• Distributøren. Kan være den samme som 'Pladeselskabet', men kan også være en anden.
Konklusionen er den helt korte: man har ikke lov til at have musikfiler på sin blog medmindre man har betalt for det.
Det er virkelig en jungle. Siden, som 'Yellow brick Road' ligger på betaler licens til både BMI og ASCAP, hvor minimumprisen begge steder er 250$ for én melodi/Midi fil på en ikke kommerciel website!!
De danske regler kan læses på KODAs website, hvor det af standardaftalen fremgår, at der skal betales minimun 100 kr pr. måned for baggrundsmusik (10 min) på et website.
Helens oplysninger om Creative Commons er altså den eneste løsning i forhold til musik på bloggen.
Med hensyn til den pædagogiske relevans af kendskab til rettigheder, så er rettigheder efter min mening et stort og vigtigt område. De fleste (ikke blot børn!) tror, at det, der ligger på nettet, er alles. Det er det ikke! Og børn og unge kan komme i rigtigt grimt uføre, hvis et agressit ameriansk firma eller den mindst lige så agressive danske 'Antipiratgruppe' kaster sig over dem med krav om enorme bøder. Ikke blot med hensyn til musik, men også billeder. Som pædagoger bør I ikke blot kende reglerne, men også have lommerne fulde af alternativer - delicious vil være en perfekt løsning til denne opgave.
Jeg havde fundet Midi filen på en lovlig downloadside - men at downloade er ikke det samme som at bruge på en blog. Jeg skal betale royalties for at kunne anvende melodien på bloggen.
Jeg har fundet en god tekst (desværre kun på engelsk), som forklarer hele dette vanskelige område.
Man skal have tilladelse fra ikke mindre end 8 involverede parter, der alle kan have copyright:
• Komponisten.
• Tekstforfatteren.
• Udgiveren.
• Pladeselskabet. Kan værre den samme som 'Udgiveren', men kan også være en anden.
• Musikerne. De som indspillede originalversionen.
• Sequencer/Arrangører). De musikere der indspillede den aktuelle version.
• Sangerne.
• Distributøren. Kan være den samme som 'Pladeselskabet', men kan også være en anden.
Konklusionen er den helt korte: man har ikke lov til at have musikfiler på sin blog medmindre man har betalt for det.
Det er virkelig en jungle. Siden, som 'Yellow brick Road' ligger på betaler licens til både BMI og ASCAP, hvor minimumprisen begge steder er 250$ for én melodi/Midi fil på en ikke kommerciel website!!
De danske regler kan læses på KODAs website, hvor det af standardaftalen fremgår, at der skal betales minimun 100 kr pr. måned for baggrundsmusik (10 min) på et website.
Helens oplysninger om Creative Commons er altså den eneste løsning i forhold til musik på bloggen.
Med hensyn til den pædagogiske relevans af kendskab til rettigheder, så er rettigheder efter min mening et stort og vigtigt område. De fleste (ikke blot børn!) tror, at det, der ligger på nettet, er alles. Det er det ikke! Og børn og unge kan komme i rigtigt grimt uføre, hvis et agressit ameriansk firma eller den mindst lige så agressive danske 'Antipiratgruppe' kaster sig over dem med krav om enorme bøder. Ikke blot med hensyn til musik, men også billeder. Som pædagoger bør I ikke blot kende reglerne, men også have lommerne fulde af alternativer - delicious vil være en perfekt løsning til denne opgave.
Abonner på:
Opslag (Atom)
